Psykologhuset Clemens’ primære psykologfaglige fundament er baseret på begrebet mentalisering og behandlingsprincipperne bag mentaliseringsbaseret terapi.
Mentalisering
Mentalisering betyder evnen til implicit og eksplicit at fortolke sine egne og andres handlinger som meningsfulde ytringer af indre mentalt liv (eksempelvis relationelle behov, følelser, motiver og personlige ønsker). Evnen til at forstå sine egne og andres følelser, tanker og motiver er grundlæggende for et socialt velfungerende hverdagsliv. I modsat tilfælde, hvor denne evne er forringet eller fraværende, har det betydning for hverdagslivets komplikationer som misforståelser, falske antagelser og konflikter og i mere alvorlig grad for udvikling af psykopatologi. Der er også et etisk aspekt forbundet med evnen til at mentalisere; jo bedre man forstår andre og deres adfærd, desto vanskeligere er det at krænke et andet menneskes integritet, grænser og rettigheder.
Mentalisering kan beskrives som evnen til at se sig selv udefra og se andre indefra. Mentalisering er en form for emotionel og rationel kundskab, der for det meste foregår ubevidst og intuitivt som en reaktion på sociale interaktioner. Mentalisering spiller en nøglerolle i udvikling af affektregulering og i organiseringen af selvet. Mentalisering hjælper os nemlig til at regulere følelser ved at placere følelserne i kontekster og ved at tilskrive intentioner og mening til menneskelig adfærd. Mentalisering hjælper os også til at forstå uskrevne regler og til at forme vores forståelse af os selv og andre. Således er det en helt central funktion i forhold til et menneskes kommunikative evner og det at kunne begå sig i relationer til andre.
En forringet eller fraværende evne til at mentalisere er en central problematik i familier, hvor børn omsorgssvigtes. Forældrene har vanskeligt ved at have eget og børnenes ”sind på sinde”, hvorfor børnene typisk også har vanskeligt ved at mentalisere, da det er forældrene, der lærer barnet dette gennem deres omsorg og pleje af barnet. Ligeledes kan man sige, at mentaliseringsvanskeligheder er det centrale psykologiske problem i forbindelse med børn og unge med socialkognitive vanskeligheder såsom autismespektrum forstyrrelser. Begrebet synes således meningsfuld i behandlingsarbejdet med børn, unge og familier med vanskelige og komplicerede psykosociale vanskeligheder.
Mentaliseringsbaseret terapi
De fleste terapiformer fremmer sandsynligvis mentaliseringsevner, og mentalisering vil i praksis ofte være en kerne i det psykoterapeutiske arbejde. Mentaliseringsbaseret terapi (MBT) er en terapiform, hvor evnen til at mentalisere systematisk er i fokus og hvor den terapeutiske kontekst og relation anvendes konkret med henblik på at fremme mentaliseringsevnen. Med udgangspunktet i mentalisering vil terapien både have fokus på kognitive og emotionelle processer og terapiformen anvender såvel psykoedukative som kognitive og psykoanalytiske teknikker. Mentaliseringsbaseret terapi har både fokus på egne men også andres tanker og følelser og vil typisk være rettet mod klientens aktuelle hverdagsliv og relationer snarere end tidlige erindringer og afsluttede relationer.
En vellykket terapeutisk relation mellem klient og terapeut aktiverer klientens tilknytningssystemer. Med udgangspunkt i det karakteristika bruges den terapeutiske relation aktivt i MBT til at befordre udvikling af evnen til mentalisering. Den terapeutiske holdning i MBT indebærer en ikke-vidende, nysgerrig position, hvor terapeuten er aktiv i dialog med klienten med et fokus på at have ”sindet på sinde”. MBT er mere fokuseret på processer (følelsesmæssige, kognitive, sociale) snarere end indhold, og er en proces af fælles opmærksomhed, hvor klientens mentale liv er i fokus.
Teorien bag mentaliseringsbaseret terapi
Teoretisk har MBT rødder i moderne psykoanalytisk tænkning, udviklingsteori og tilknytningsteori. Teorien bag er endvidere inspireret af den neuroaffektive udviklingspsykologi og af neuropsykologien. Ny forskning har afdækket betydningen af barnets tidlige relationer for udviklingen af nervesystemets organisering og for evnen til affektregulering, hvilket underbygger, at det er meningsfuldt at være teoretisk orienteret omkring den tidlige udvikling og barnets relationelle miljø i forståelsen af senere psykiske sygdomme og problemer. På grund af den brede og generelle definition af mentalisering, vil de fleste psykiske lidelser kunne beskrives som omfattende eller en mere kontekstspecifik reduktion i den mentaliserende kapacitet.
MBT bygger på et komplekst teoretisk fundament, men indeholder praktiske terapeutiske principper, der kan anvendes i individuel psykoterapi, såvel som i gruppeterapi og i miljøterapi eller anden behandlingsmæssig kontakt med klienter med psykiske vanskeligheder. Der er tale om en behandlingstilgang, der tager udgangspunkt i, at mentalisering er en evne, der med rette støtte kan læres, hvilket giver positive forventninger til behandlingsarbejdet med omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unges udvikling.
Mentaliseringsbaseret terapi er aktuelt er den bedst dokumenterede form for psykodynamisk terapi.
Links til andre websites
- Anna Freud Centre, UK: www.annafreud.org
- The Menninger Clinic, USA: www.menningerclinic.com
- Institutt for Mentalisering, Norge: www.mentalisering.no
- Psykiatrien i Region Syddanmark, Afdeling for Traume og Torturoverlevere: http://traumeogtorturoverlevere.dk
Litteraturhenvisninger
- Allen, J.G., Fonagy, P. & Bateman, A. (2010) Mentalisering i klinisk praksis. København: Hans Reitzels Forlag
- Bateman, A. W. & Fonagy, P. (2007). Mentaliseringsbaseret behandling af borderlinepersonlighedsforstyrrelse. En praktisk guide. Akademisk Forlag
- Bateman, A.W. & Fonagy, P. (2012): Handbook of Mentalizing in Mental Health Practice. American Psychiatric Publ.
- Fonagy, Gergely, Jurist, Target (2007): Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling. Akademisk Forlag
- Hagelquist, Janne Østergaard (2012): Mentalisering i mødet med udsatte børn. Hans Reitzels Forlag
- Hart, Susan (red.) (2012): Neuroaffektiv psykoterapi med voksne. Hans Reitzels Forlag
- Hart, Susan (red) (2011): Neuroaffektiv psykoterapi med børn. København: Hans Reitzels Forlag.
- Karterud, S. & Bateman, A. (2011) Mentaliseringsbaseret terapi – Manual og vurderingsskala. København: Hans Reitzels Forlag.
- Karterud, S. & Bateman, A. (2011): Manual for mentaliseringsbaseret psykoedukativ gruppeterapi. Gyldendal Norsk Forlag.
- Perry, B. D. (2011). Anvendelse af neurobiologiske udviklingsprincipper i det kliniske arbejde med mishandlede traumatiserede unge. I: Hart, S. (red): Neuroaffektiv psykoterapi med børn. København: Hans Reitzels Forlag.
- Sørensen, J. H. (red.) (2006) Fonagy. Schore. Stern. Affektregulering i udvikling og psykoterapi. København: Hans Reitzels Forlag.
- Sørensen, J. H. (red.) (2009) Allen. Fonagy. Slade. Mentaliseringsbaseret behandling i teori og praksis. København: Hans Reitzels Forlag.